Vi skulle ikke se nogen solopgang i dag, men vi skulle allivel op kl.05.00 . . . Samme mønster som i går, med undtagelse af at Troy havde bedt om, at man spiste morgenmad FØR man pakkede sine ting sammen – på den måden håbede han, at vi kom afsted til tiden ….. hmmmmm …. nå … det gjorde vi nu ikke . .
Dem der havde sovet i swag havde haft en varmere nat end vi havde natten før . . . så det var fint – Vi var nu glade for vores telt . . .
Jeg glemte helt at fortælle om hvor hyggeligt, det faktisk var at gå i bad med udsigt til stjernehimlen og Neller er en rigtig dygtig dør … ha ha
Nå, i dag skal vi til Kings Canyon ….. Det er 100 meter højt med Kings Creek i bunden. Det er et helligt sted for aboriginals og de anmoder venligst om, at man kun går på stierne …. så det gør vi selvfølgelig.. Efter et par alvorlige formaninger om IKKE at gå tættere på kanten en 1,5 meter kunne vi begynde. . . .
Allerførst skulle l den engelske dame – som viste sig at være fysioterpeaut – snøre min ankel op, så jeg har en chance for at deltage i dagens udflugt – hun er hurtig som en Ninja og vi er klar . .
Opstigningen begynder ved “Heart Attack Hill” og jeg skal hilse at sige, at det er der godt nok lige en grund til, at den bliver kaldt … HOLD DA MAGLE en stejl omgang …. Jeg mener,- jeg betragter da på ingen måde mig selv som utrænet, overvægtig ja,- men utrænet, bestemt nej …… men det der . .hold da lige op . . . Jeg skal vist lige diskuterer mit kondital med min træner når jeg kommer hjem … ha ha ha
Nå, men op kom vi .. alle mand … eller det vil sige, de 4 franskmænd blev nede og gik en lille tur for dem selv..
Hvis du har været i Samaria-kløften på Kreta, så kan du nogenlunde forestille dig, hvordan denne tur er – bare 100 gange flottere . . .
Cirka halvejs oppe, kunne vi lave en lille afstikker ned til “Garden of Eden” som er et permanent vandhul med en tæt beplantning omkring – siger de … Desværre kom jeg ikke derned …og nej,- jeg er jo uskyldigheden selv, så det var ikke derfor, men på grund af min ankel, så det var lidt ærgerligt, men resten af turen op var nogenlunde til at have med at gøre og TRO MIG – er du nogensinde på de kanter, så gør dig selv en tjeneste og kravl op på toppen …… SIKKE EN UDSIGT … sikke en belønning for det hårde arbejde . . .
Vi sad lidt og nød udsigten før vi fortsatte nedturen som var nogenlunde lige så hård som opturen . . når man ser bort fra “Heart Attack Hill” … Ned af skulle man bare virkelig koncentrerer sig, for det var ind i mellem temmelig stejlt og TEMMELIG alt alt for tæt på kanten . . . I virkeligheden er det jo en skam, fordi man skal være så forsigtigt så man kigger mest ned og ser alt for lidt af den smukke natur. . .
Efter ca 4 timer var vi alle vel nede igen og vi kunne køre tilbage til Kings Creek Station, hvor vi skulle have frokost. I dag skulle vi have vraps med salat og pålæg, og efterhånden kender alle turen så alle “jeg-er-på-ferie-og-skal-ikke-lave-en-skid-folkene satte sig i et hjørne og så irriterede ud, men strøg op som nogle af de første, da maden var på bordet. Alt det her laven mad i det fri, er da meget hyggeligt – hvis det ikke lige var for alle de fluer …. Det har jeg ikke nævnt før, men der er VANVITTIG mange fluer i outbacken . . . . jeg mener VANVITTIG VILDT MANGE fluer . . Vi har udstyret os med et net til at have på hatten ned foran ansigtet, så vi ikke kommer til at sluge nogle fluer, for det er alligevel for klamt . . .. I ser et billede en dag – for det er nydeligt – eller noget 😉 Det vigtige ved sådan et net, er at man husker at man har det på – ha ha ha – det er der kommet nogle ret sjove situationer ud af ….. og klamme … som da ham der lige skulle spytte …. ahhhh ha ha ha – ikke sjovt Jytte K. – nej for dælen da …. fniiis
Da vi havde spist, vasket op og pakket sammen – som vi plejer – ventede en 3 timer lang køretur. Vi skulle blandt andet kører cirka 100 km på de såkaldte røde vej – Dirt Road – for man kan jo ikke rejse til Australiens Outback uden af have prøvet det. Her var det godt at bussen havde 4 hjuls træk … sikke en tur… Undervejs gjorde vi holdt, så vi kunne komme ud og tage nogle billeder …. Jeg tror ikke, at man skal tænke for meget over en flok turister som fiser rundt på vejen og tager billeder af noget rødt grus …. ja ja – jeg tog da en masse selv ….
Ved du i øvrigt, hvorfor jorden er så rød ? ?. . . Her forventer du så den helt store geologiske udredning … så gør dig klar … her kommer den … Det er rust ! ! ! Hverken mere eller mindre . . . Jorden er så rig på jern (det er derfor at man får så ondt i fødderne af at gå … fniiiis .. NÆPPE Jytte K- tag dig sammen) og når det blandes med luftfugtigheden og så videre – ja, så ruster det …. det er nok at gå for langt, hvis man siger at Australien er en stor rustbunke … 😀 😀 😀 hvis det er, så er det den flotteste bunke rust, jeg til dato har set. . .
Outback-turen var ved at være slut. Tre fantastiske dage, hvor dag et naturligvis altid vil stå printet i min sjæl .. .. ..
Camping i buschen viste sig at være en temmelig sjov og lærerig oplevelse, meeeeeen tro nu ikke, at vi fiser hjem og køber en campingvogn og habit og det hele – Det kommer bare ikke til at ske ….. nixbix- aldrig nogen sinde . . . Jeg er bare ikke campingtypen – til hver en tid vil jeg foretrække hotellernes dejlige senge og toiletter med lys og døre …
Nå, men cirka 17.30 blev vi sat af foran vores hotel i Alice Springs … Vi var trætte og mættede på oplevelser, men i morgen tidlig – og jeg mener TIDLIG – bliver vi atter hentet af en bus …. Vi skal nemlig se solen stå op fra en luftballon . . .
Først skal vi lige på vaskeri og så står den på et veltillavet micoovns måltid . . . . 🙂