I dag sov vi længe, så vi nåede ikke morgenmaden på hotellet for det stopper kl. 09.30. Det er ikke noget vi har betalt for i forvejen, så det er fint.
Vi bor på et hotel som hedder Travellogde Hotel Sydney. Her er rent og pænt, men det er stort og temmelig lydt.
Vi har et okay værelse med et lille te-køkken og en microovn. Den holder vi os i øvrigt fra, fordi de skriver, at det koster 1500 Aus. dollars , hvis brandalarmen sættes igang pga microovnen – og jeg har jo ikke den allerbedste historik lige med den kombination, så den rør vi ikke ……… NIX ….
Vi havde besluttet, at I dag skulle vi bare gå en tur og slappe af oven på den lange flyvetur – selvom vi i grunden ikke er så mærkede af 23 timer i et fly, som vi egentlig havde forventet …..endnu da 😉
Ihvertfald skulle vi ned og se operahuset og broen ……
Vi var lige nødt til at henvende os i receptionen for, at bliver guidet i den rigtige retning. Vi bor nemlig ikke på samme hotel som sidst, så den indre GPS er ikke helt indstillet – og her vil den skrappe læser vide, at det er Nellers indre GPS vi taler om, for min GPS virker ikke engang i en telefonboks.
Jeg forklarede på mit bedste skole-engelsk, at vi skulle til havnen – hun kikkede mærkeligt ! hmmm … var jeg måske kommet til at slå over i kinesisk … …. Ja, sagde jeg – Operahuset, you know … Utzon og alles !!! …. Altså – sagde receptionisten på sin egen halv-arrogante måde ….. hun kan så absolut ikke være en indfødt … – Er det havnen, I skal til for så er det “Darling Harbour” og det er lidt langt væk eller er det Circular Quay, det er tættere på ! ! ! ! ! (og det udtales ikke “kway -Jytte K, men “key” som nøgle) ….. nå ja, Excuse me ?….. men jeg troede altså, at det nede omkring Opera Huset også var en havn.. ..der kommer sq da både ind … ? ?
Men altså, efter et godt grin, blev vi blev udstyret med et kort og en a’la Krak-vejbeskrivelse og med ønsker om en vidunderlig dag, stødte jeg på min første udfordring.
Første linie på a’la krak-vejviser lyder : Walk north-west on Commmonwealth ………..
Jow jow – jeg ved jo trods alt godt, hvad det betyder, men retningen ? ….. North-West … ? … ..
Nå, men jeg har jo min ellers omvandrende GSP med, så afsted kom vi – og i den rigtige retning.
Det var allerede en varm dag med strålende solskin, så vi nød gåturen ned mod Circular Quay (Kyeeee) og Sydney Opera House og Sydney Harbour Bridge. Det ville tage ca 15 min sagde receptionisten …… njaaaa …. så skulle man dæleme løbe da – og det er der alligevel ikke den helt store chance for, at det kommer til at ske, sådan lige med det første.
På vej derned så vi en hyggelig lille café, der hed Café Aurora og blev enige om, at spise morgenmad der…… Vi bestilte 2 Breakfast Burgere og en Flat White (kaffe med mælkeskum) og en Long Black (lyder som en spændende drink, men det er bare sort kaffe) ….. Vi satte os ved et bord UDENFOR – det kan man nemlig her i det dejlige solskin 🙂 –
Lige overfor caféen lå parlamentsbygningen og her skal jeg da love for at lovens lange arm var beskæftiget. Der lå blomster op af væggen og store skilte var stillet op. Det så lidt væmmeligt ud til at starte med. Det viste sig “bare” at være en demonstration mod fri abort – billeder og det hele . HOLD DA OP – det havde vi alligevel ikke ventet, sådan lige midt i morgenmaden …… Noget med Jesus elsker alle. Alt foregik dog i fred og fordragelighed – men de fleste af dem der demonstrerede havde altså også længe overskredet holdbarheden, hvad æg angår ?
Tilbage til morgenmaden ……
Da vi var færdige med morgenmaden – som efter vores mening endte med at blive lidt kvalm – så gik vi stille og roligt og nød at være tilbage. Vi snakkede om første gang vi var her, da kunne det nærmest ikke gå hurtigt nok med at komme derned, vi var SÅ spændte og SÅ forventningsfulde dengang. Men nu tager vi det mere ….. sådan stille og roligt……Helt COOL – som vi unge siger ? ?…eller noget.
JA- det varede sådan cirka lige til jeg kunne ane en MY af Oprerahuset, så var det slut med helt cool – så vældede alle følelser op igen …. sommerfulge i maven, der igen var blevet til svaner …. den fuldstændige overvældende følelse af igen at stå LIGE HER …. på den anden side af kloden og se på noget så smukt.
Et fuldstændige fantastisk bygningsværk … som jeg simpelhen ikke kan få nok af at se på og som ændrer udseende afhængig af lyset …… Det er alle 23 timer værd …… og ja – de er stadig stolte over vores Utzon …..
og så er der jo BROEN – Sydney Harbour Bridge
Jeg ved altså ikke, hvad der er med mig og broer … men denne her især, er altså virkelig flot og jeg glæder mig – VI glæder os – til igen at kravle op på toppen og rører ved begge flagstænger. Vi har tjekket vejrudsigten og regner med lørdag eller søndag så det ikke blæser så meget.
Men ellers gik vi bare stille og roligt rundt, nød at være tilbage og fandt os selv igen ….. Naturligvis satte vi os i solen og fik Mojito og australsk-70 kr- lille øl – og det hele var bare så vi-rejser-aldig-hjem-hyggeligt.
Efterhånden satte flyveturen sine spor og vi måtte tilbage til hotellet og en morfar.
I aftes var vi iså Operahuset for at se et show –
Vi havde forstået, at det var en forestilling om Aboriginals levevilkår op igennem tiden og noget med noget boomerangkastning …… Det var det så ikke helt …..
men trods alt sjovt, at opleve en forestilling i præcis den bygning.
Efter showet gik vi ud og nød den lune aftenluft.
Om aftenen er der lys på Broen og på Operahuset og det har vi faktisk aldrig selv set før så ….. ja, behøver jeg sige mere …….
FULDSTÆNDIG FANTASTISK