Vi ankom til hotellet ca klokken 7.30.
Alle værelser var lejet ud, så vi kunne ikke få vores før kl. 14.00. Vi ordnede dog alt det praktiske og vi fik adgang til et baderum så vi lige kunne få et brusebad og skifte tøj.
Så var det bare ud og opleve ! Vi besluttede at gå – vi havde trods alt siddet på vores dertil indrettede – i stort set 14 timer. Vi var så betagede af endelig at være her, så vi glemte helt at lægge mærke til, hvor vi gik – det skulle vise sig, at være en STOR fejl, da vi senere skulle finde tilbage .. fniiis ….
Som sagt gik vi lidt på må og få, men vi endte med at følge en “havne-promenade-agtig-sti”. Den skulle vise sig, at den førte os langs kajen til Sydney Harbour Bridge og Operahuset.
Indimellem blev vi overhalet af en løbere i orange bluser – de løb for at samle penge ind til cancer….. skøønt.
Nå, men vi gik af denne her sti – det var total blæsevejr, men bestem varmt nok. Vi så de smukkeste bygninger og fik lille et indblik i australiernes lørdagsliv på diverser cafeer ……og PLUDSELIG, da vi kom omkring et hjørne, så vi den SYDNEY HARBOUR BRIDGE …… Imponerende syn …. (lassie)
Vi tog lidt billeder før vi fortsatte og snakkede lidt om, hvor langt vi mon skulle gå før vi kunne se Sydney Operahouse … og vi kan allerede nu afsløre, at det var ikke ret langt.
Det dukkede op lige så overraskende som broen ….. Det var FANTASTISK … hvor er det bare flot .. og så mødte vi lige Lassie igen ….. JA JA – jeg ved det, men jeg kan ikke gøre for det … hi hi
Vi gik tættere på både bro og operahus og vi tog nogle billeder. Vi blev i området et stykke tid, men besluttede at se nærmere på byen og få handlet lidt og så gå tilbage til hotellet, for efterhånden var noget brugte.
Turen tilbage til hotellet blev nooooget længere end planlagt.
Vi kunne ganske enkelt ikke finde tilbage …. vi gik og vi gik og vi kiggede på kort . . .vi gik og vi gik og vi gik lidt mere …… bare mest i ring 🙂
På et tidspunkt satte vi os på en trappe for lige, at samle vores jetlag-hjerne og hvile de efterhånden temmelig ømme fødder.. og ja, lige præcis ved siden af en lille snack-vogn ….. aahhhjj, det var da nok uheldigt, hva’ …. NOOOT
Pludselig så jeg, at de solgte Sousage Rolls – noget jeg elskede da jeg i sin tid boede i England – så jeg var da NØDT til at have en . . ik’ Neller 🙂 han sprang over . . . Jeg fik udvalgt mig en rigtig fin Sousage Roll og kom stolt og forventningsfuldt tilbage til Neller, som dog ikke heeelt kunne sætte sig ind i min entusiasme . . . Jeg kunne næsten ikke vente med at sætte tænder i den … Jeg kunne faktisk næsten allerede smage den …. Følelsen da tænderne rammer det knasende sprøde butterdej var præcis, som jeg husker den ….. smagen var…. SMAGEN – hvad POKKER …. FØJ ….. den var lavet på oksekød .. smagte af spagetti-kødsovs … Skal du Fu… med min Sousage Roll …. nej, det lyder heeelt forkert … fniiiiss ……
Nå, I ved, hvad jeg mener … i skraldespanden med den og det bliver i hvert fald ikke det, jeg bliver tykkere af mens vi er her … ha ha ha ….
Vi gik lidt igen …. og lidt mere … og da vi for gud ved hvilken gang stod på Pitt Street og stadig ikke kunne ramme den rigtige gade ..på trods af et kort .. og på trods af, at min GPS-mand ellers ikke plejer at have retningsproblemer.. ja, så måtte vi efterhånden indse at jet-lag-hjerne og Sydney’s mange mange gader måtte ende med en taxa hjem. Njjaaa- vi prøver lige en gang til, men vi må have set lidt desparate ud for pludselig kom en australier og sagde at vi lignede nogle der var faret vild … (you think) …. og imens hun forsøgte at finde Reily Street på hendes telefon kom en anden mand og spurgte om han kunne hjælpe – MEGA flinke mennesker, de aussier 🙂
Damen fandt efter nogle forsøg, ud af hvilken vej vi skulle gå og vi fik en udførlig forklaring, hvorefter vi gik i hver sin retning…….
Vi gik og vi gik …. igen … Vi kunne altså ikke genkende noget og netop som vi gik og talte om, at vi troede at det var forkert, kom damen løbende og undskyldte og undskyldte, at hun havde sendt os i den forkerte retning. Den rigtige gade, men forkert retning …. SUUUUUKKKKK …… Hun var meget insisterende på at praje og betale en taxa og det tog nogle forsøg, at overbevise hende om, at det SÅ ABSOLUT ikke var nødvendigt, Hun havde simpelthen så dårlig samvittighed . . stakkels kvinde . . . Vi vendte om og gik i 1,5 -2 km i modsat retning og der var hotellet igen …..
Gensynsglæden var stor, men desværre ville der gå en halv times tid før værelset var klar.
Vi satte os ned i sofaen for at vente og lige på nippet til en morfar, var værelset klar.
Vi bor på tredje sal og det er et vældig fint værelse, der består af et badeværelse, et separat soveværelse med klædeskab og minibar og et separat opholdsstue med sofa, lille spisebord og tv . . . Vi har god plads…..
Kl. 15.30 overgav vi os og gik ind og sov 1,5 time . . . Da vi senere skulle ud og finde noget aftensmad, insisterede jeg på, at vi KUN at gik lige ud … Jeg orkede simpelthen ikke at fare vild igen ……
Det gjorde vi nu heller ikke og vi fik noget god mad og så gik vi i seng – Vi skulle op kl. 07.00
Her kan du se, de billeder vi har taget i dag:
